Dyrehold - Mus

Dyrehold med børnehavebørn

Vi har valgt at holde to mus i vores studiegruppe

Vores målgruppe for dyrehold, vil være børnehavebørn på 5-6 års alderen, og målet med denne aktivitet vil være, at børnene lærer at blive ansvarsbevidste. Desuden vil vi fremme børnenes forståelse for dyrenes behov og deres levevilkår. Endvidere vil vi flytte børnenes grænser i forhold til musene ift. at holde dem i hånden, og gennem forløbet vil vi styrke børnenes interesse for det naturfaglige område.

Der vil hver uge være to børn som sammen er ansvarlige for at fodre musene og mugge ud. Vi er sammen om, at gøre musene tamme og får i hverdagen buret ned på gulvet, så det er i børnehøjde.

Vi vil lære børnene nogle naturfaglige begreber og dens betydning i forhold til vores dyrehold. Vi har valgt at lære børnene hvad fødekæde betyder, og hvordan det foregår i forhold til mus og naturen. Endvidere vil børnene få en forståelse for rovdyr og planteædere. For at lære børnene noget omkring naturen, vil vi gøre brug af de naturfaglige læringsfaser (opdagelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen).

For at være opmærksom på børnenes læring, vil vi observere børnenes adfærd/livskvalitet i glæde og engangement, endvidere vil vi også se på relationsdannelse i forhold til deres tillid og åbenhed samt lysten til at komme tættere på mus. Gennem observationer vil vi også se om børnene udviser omsorg i forhold til at age musen og være stille og rolig i dens nærhed.

 

Føde

Mus er udstyret med en stor appetit. De spiser så godt som alt og gerne så ofte så muligt. De har et meget højt stofskifte og skal derfor have ad libitum adgang til rent vand og foder. De må med andre ord aldrig løbe tør for hverken vand eller mad.

Som grundfoder gives et specialfremstillet muse- eller rottefoder med omkring 11-14 % protein og 5-6 % fedt. Som supplement kan gives frø, nødder, frugt, grøntsager, katte- eller hundemad, melorme og kogt kød, fisk eller æg. Mus kan nemt blive overvægtige, så undgå for store mængder fedt- og sukkerholdige godbidder. Sukker er desuden skadelig for deres tænder, der ligesom hos andre gnavere vokser hele livet igennem og derfor skal slides dagligt. Det gøres bedst ved at tilbyde grene, de kan gnave i.

Musen er mere eller mindre altædende. Det er bedst at give musen en foderblanding til mus og rotter - uden for stort proteinindhold - som basiskost. Derved får musen de nødvendige vitaminer og mineraler. Foderblandinger er dog ikke altid nok. Man bør også give musen en saltsten. Musen må ikke få for meget protein, da mus kan udvikle allergi, der kommer til udtryk ved små sår.

Man kan give musen korn, friske grøntsager, kogte kartofler, ris, pasta og frugter. Mus spiser også rester fra middagsbordet.

Musen skal altid have adgang til frisk vand i en drikkeflaske. Man kan give musen gulerødder, ben og æble- og pæregrene, som den kan slibe sine tænder på.

Husk altid, at grøntsager helst skal være økologiske. Og hvis man selv plukker frugt, æble- og pæregrene m.m., så sørg for, at det ikke bliver plukket i nærheden af stærkt trafikerede veje, og at det ikke er sprøjtet. Og husk at vaske det. Hos et lille dyr som musen vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor. Fjern altid gamle foderrester inden der fodres på ny, og giv aldrig foder direkte fra køleskabet.

Musen skal have mad morgen og aften.

Det er en god idé at lægge foder rundt omkring i buret, så musen selv skal lede efter maden. Det er også godt at give musen nødder, så den skal arbejde lidt for føden, med at få nødden ud af skallen. Det kan jo blive lidt kedeligt, hvis det hele altid bliver serveret. Musen har godt af at bruge noget energi - også på at lede efter føden.

Man kan have brug for godbidder, når man skal træne sin mus. Det kan f.eks. være solsikkefrø eller små hundekiks (uden farvestoffer, kunstige konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer).

 

Rede-/skjule muligheder

Selvom mus ikke fylder meget, er de meget aktive og har derfor brug for plads til at boltre sig på. De har desuden vist sig at være ganske intelligente, så det er vigtigt, at der i buret findes masser af legetøj og udfordringer for dem.

Da mus (særligt hannerne) har en kraftigt kropslugt, frarådes det at holde dem i et glas terrarium, da det ikke yder den nødvendige ventilation. Hold i stedet dine mus i et tremmebur af metal – husk på, at afstanden mellem tremmerne ikke må være større end 1.5 cm, da musene ellers kan klemme sig igennem eller sidde fast.

Til et par eller en lille gruppe af mus anbefales et bur på minimum 80x50x40 cm. Buret indrettes med hylder, klatregrene, rør, hængekøjer, huler, løbehjul osv. og placeres lyst men ikke i direkte sollys.

Mus ynder at grave, så lav gerne et tykt lag af spåner eller træpiller i bunden af buret. Vær dog opmærksom på mængden af støv, da mus er disponerede for luftvejsinfektioner. Af samme grund må buret ikke stå koldt eller i træk. Stil derfor ikke buret direkte på gulvet.

Mus skal altid have adgang til et skjulested, da de godt kan lide at gemme sig. Du kan lave et skjul med eksempelvis små trækasser eller potteskjulere. Et løbehjul i buret er med til at aktivere og motionere musen. Du skal dog vælge et løbehjul uden tremmer, da de kan beskadige musens ben og hale.

For at imødekomme musens behov for at gnave og slide sine tænder kan du placere paprør eller usprøjtede trægrene, som musen kan gnaske løs på.

Klima

Mus lever bedst i et klima hvor temperaturen er mellem 20 og 28 grader. Om sommeren kan det hurtigt blive farligt for mus, hvis det bliver for varmt, derfor er det vigtigt at holde øje med musene. Mus graver sig gerne ned i jorden, hvis de lever i naturen, hvor jorden om sommeren er dejlig koldt hvis de kommer langt nok ned, og er mere varm om vinteren. 

 

Sociale muligheder

Mus er fra naturens side meget sociale og trives derfor bedst, hvis de holdes flere sammen i små grupper. Grupperne bør sammensættes af rene han- eller hun grupper for at undgå aggressiv adfærd. Det er normalt ikke noget problem at sætte hunner sammen, men det er dog en fordel, hvis det nye medlem af gruppen er en unge, der endnu ikke er blevet kønsmoden.

Hannerne er noget mere territoriale end hunnerne. En gruppe bestående af hanner bør derfor kun bestå af individer, der er fra samme kuld, eller af individer, der har gået sammen, fra de var højst 5-7 uger gamle. Undgå at sætte to kønsmodne hanner sammen, da det kan føre til voldsomme slåskampe.

Da mus er både sociale og nysgerrige fra naturens side, er de relativt lette at tæmme og flere ejere har sågar haft succes med at lære dem alverdens små tricks, som eksempelvis at løbe gennem en muse-agilitybane.

Dag- eller nataktive

De er nataktive dyr, dog kan de i fangenskab være aktive hele døgnet.

 

Formering / årscyklus

Mus bliver kønsmodne, når de er omkring 5-7 uger gamle, men hunnerne bør ikke få unger, før de er over 9 uger gamle, af hensyn til deres vækst og generelle helbred.

Har en han været på damebesøg, er han også så godt som umulig at sætte sammen med en anden han igen – uanset alder. Ønsker du at få unger, skal du huske på, at mus kan få rigtig mange unger på meget kort tid.

Mus er kun drægtige i 21 dage og i et enkelt kuld kan der være helt op til 15 unger, selvom et kuld på 6-8 unger er langt mere almindeligt. Faktisk kan mus blive drægtige igen allerede 14-28 timer efter fødslen, så holder du en han og en hun sammen, kan du godt regne med et nyt kuld unger én gang om måneden.

Ungerne vejer kun 1 gram ved fødslen. De er nøgne, blinde og meget sårbare, men de vokser hurtigt og er allerede klar til at flytte hjemmefra og stifte deres egen familie, når de er 5-7 uger gamle. Voksne mus vejer typisk mellem 20-40 gram og i fangenskab bliver de op til 3 år gamle.

 

Rengøring af buret

Et musebur skal rengøres flere gange ugentligt, hvor du skal tømme hele buret for strøelse og bundfyld. Derefter skal du fylde buret op med nyt og friskt bundfyld, fx neutralt strimlet papir. Brug ikke halm og hø som rede materiale til mus.

Du bør også rengøre selve buret ugentligt med sæbevand og skylle det grundigt med vand efterfølgende. Den ugentlige rengøring er vigtig, da museburet ellers kommer til at lugte grimt meget hurtigt.

___________________________________________________________________________________

 

Selvom mus ikke fylder meget, er de meget aktive og har derfor brug for plads til at boltre sig på. De har desuden vist sig at være ganske intelligente, så det er vigtigt, at der i buret findes masser af legetøj og udfordringer for dem.

Da mus (særligt hannerne) har en kraftigt kropslugt, frarådes det at holde dem i et glasterrarium, da det ikke yder den nødvendige ventilation. Hold i stedet dine mus i et tremmebur af metal – husk på, at afstanden mellem tremmerne ikke må være større end 1.5 cm, da musene ellers kan klemme sig igennem eller sidde fast.

Til et par eller en lille gruppe af mus anbefales et bur på minimum 80x50x40 cm. Buret indrettes med hylder, klatregrene, rør, hængekøjer, huler, løbehjul osv. og placeres lyst men ikke i direkte sollys.

 

Kredsløb/økosystem i dyrehold (mus)

 

Mange børn har nutildags et fremmedgjort hhv. antropomorfistisk syn på dyr, hvilket især bliver fremmet gennem film og mediers fremstilling af dyr. Ved at holde mus vil vi vise børnene at dyr ikke kun er søde og nuttede, men også kræver meget arbejde. Derudover vil vi tale med børnene om det der tit ikke bliver vist i film, som f.eks. fødekæder. Et yderligere fokuspunkt i vores pædagogiske forløb er, at børnene ikke skal udvikle angst for dyrene.

Der vil i hver uge være et makkerpar, som står for at fodre musene og at muge ud. Derigennem skal de lære ansvarsbevidsthed. 

I det følgende vil vi præsentere en aktivitet, som vi vil gennemføre med børnehavebørn I en ændret form vil vi også afprøve dette med fjordskolens elever. Gennem en legende tilgang vil vi formidle børnene at anvende den hypotetisk deduktive metode. Vi har ladet os inspirere af mikroforsker metoden.

1. Efter vi har anskaffet musene vil vi tage udgangspunkt i børnenes undringer. Et eksempel kunne være, at børnene undrer sig over, hvad musene spiser og hvordan de finder det. 

2. Vi vil samle børnenes spørgsmål og sammen udvikle en problemstilling vi vil udforske.

3. Vi opstiller omkring musene. F. eks. musene kan lære vejen gennem labyrinten, de kan følge et duftspor af mad de kan lide, børnene gætter på hvor lille et hul musene kan komme igennem. Når vi ændrer på labyrinten, vil musen først prøve den allerede kendte vej.

4. Vi lægger en plan sammen med børnene og konstruerer labyrinten. Vi bygger kassen, som labyrinten skal være i, og labyrint-elementerne på forhånd. Børnene hjælper med at sætte labyrinten sammen, de limer nogle af delene fast og får lov til at save i de tynde træplader.

5. Vi afprøver vores hypoteser med labyrinten.

6. Vi italesætter overfor børnene, hvad vi har fundet ud af. Vi vil f.eks. komme med en forklaring på, hvorfor musen er i stand til, at komme igennem et så småt hul.

7. Vi lægger videoer og billeder op på AULA, hvor vi forklarer til forældrene, hvad vi har fundet frem til.

 

Igennem forløbet udvikles mange af de naturvidenskabelige kompetencer. Børnene opstiller hypoteser og prøver på at forudsige musenes adfærd og undersøger efterfølgende om deres hypoteser/forudsigelser holder stik. Vi eksperimenter med labyrinten og varierer forsøgsbetingelserne.

I konstruktionsprocessen får børnene lov til at designe/planlægge labyrinten, her bruger de også forskelligt udstyr, som f.eks. en sav og slibepapir.

 

 

I forløbet vi planlægger med fjordskolen, vil vi have fokus på at opstille og undersøge hypoteser samtidig med at variere forsøgsbetingelserne i eksperimentet.

 

Vi glæder os på, at afprøve vores ideer i praksis :)

 

 

Som pædagoger er vi ansvarlige for at planlægge helt konkret hvad vi skal bruge af føde, indretning til buret og andet. Derfor er det vigtigt at det hele bliver planlagt grundigt. Desuden er vi ansvarlig for at købe redskaberne og få børnene eventuel motiveret til at finde nogle ting i naturen som kan bruges, f.eks de forskellige grene som her er passende føde for musene. Her er der igen fokus på naturvidenskabelige, da børnene vil lære at kende forskelle på træer.

Selv hvis børnene hovedsageligt skal tage ansvar for pasning og rengøring, skal vi altid være ind over det, for at det hele bliver lavet ordentlig og vi tager ansvar for, at dyrene har det godt.

Når vores dyrehold er slut, skal vi også sørge for at komme af med dyrene igen. Vi har planen om, at vi afleverer musene til en kollega som holder slanger, som kan forfoder musene til dem.

 

 

Literaturliste 

https://dyreverdenen.dk/blog/pasningsvejledning-af-mus

Savage, S. (2003). Dyr - tæt på Mus. Fuchs

Gassner, G. (2000). Jeg har mus. Klematis

Larsen, J.H. (2002 17. Januar). Dyr i pædagogik. Dyr er en øjenåbner. Børn & Unge. http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904  

KribleKrable (2022 17. Januar). Mikroforsker…. https://kriblekrable.dk/metoden/ 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv, systime, s. 183-184