Udviklingsprojekt i Børnegården Nejs

 1. Undring / problemstilling

 

I børnegården Nejs (børnehave) som vi har valgt som institution til vores udviklingsprojekt, har de i forvejen højbede og plantekasser i udearealet, som ikke bliver brugt særlig meget. Vi undrer os over, hvilke barrierer der står i vejen for et mere systematisk arbejde med disse. Fordi udearealet ikke kan bruges til plantehold i vintermånederne, vil vi i stedet introducere nogle muligheder for indendørs-plantehold.

 

 

I et historisk perspektiv, har arbejdet med planter altid været en del af børnehavelivet, hvilket tydeligt kan ses i selve navnet “børneHAVE”. Grundlæggeren af den første børnehave, Erich Fröbel,  har selv haft et stort interesse for naturen og dens fænomener. Navnet “børnehave” refererer ikke kun til, at børnene ses som planter som har brug for de rigtige næringsstoffer/omgivelser for at gro og blomstre, men hænger også sammen med de fysiske omgivelser Frøbel havde i sinde for de nye institutioner. Vi har i vores didaktiske overvejelser taget udgangspunkt i Fröbel og knyttet hans tanker til nyere pædagogisk teori.

I planlægningen af de første børnehaver lagde han stor vægt på at børnene skulle have adgang til store have arealer. Hans didaktiske tankegang ved dette var følgende:

Haverne skulle vække børnenes nysgerrighed for plantelivet. Gennem iagttagelser og deres arbejde med planterne skulle de lære om planteverdenen

Han ser haven som et sted for fysisk aktivitet og som et rum hvor børnene kan afprøve deres egne ideer.

Haven bestod af et fællesareal og arealer som børnene kunne bruge individuelt. Fællesarealet blev af pædagogerne brugt til at formidle viden. Her blev der især lagt vægt på, at børnene lærte at kategorisere forskellige plantetyper. De individuelle arealer var beregnet til, at børnene selv skulle anvende det de havde lært i deres egne forsøg. Med andre ord, brugte de her en videnskabelig tilgang, hvor de opstiller hypoteser, som de afprøver i eksperimenter.

Et yderligere mål med havearbejdet er for Frøbel, at børnene skal lære at være ansvarsbevidste og at de skal lære selvdisciplin.

 

Billede af haven i den første børnehave i Bad Blankenburg.

 

 

Vi tænker, at Frøbels ideer, selvom de stammer fra en anden tid stadig er meget relevante. Hans didaktiske overvejelser kan nemt relateres til nyere pædagogisk teori. Fælles havearbejde kan ses som et fælles tredje. I fælleshaven udvikler børnene især deres naturalistiske intelligens og evnen til at kategorisere. Børnenes egne eksperimenter i haven kan af pædagogerne stilladseres ved hjælp af f.eks. mikroforsker metoden.

 

Marín Murcia, J. P. & Martínez Ruiz-Funes, M. J. Froebel and the teaching of botany: the garden in the Kindergarten Model School of Madrid. Paedagogica Historica, 56, s. 200-216

 

 

2.a Viden -  beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introdukserede til på bibliotekskurset.

 

Hvilke barrierer står i vejen for, et mere systematisk arbejde med natur og udeliv?

Hvilken forskning findes der omkring barriererne for at arbejde med plantehold i dagtilbud?

Dette er vores to overordnede spørgsmål, som vi finder meget vigtigt, da svaret herpå kan vise os, i hvilke områder vores udviklingsprojekt kan hjælpe institutionen.

 

 

 

Hvilken forskning findes der omkring plantehold i dagtilbud?

Dette spørgsmål er vigtigt for os, fordi vi vil udvikle vores egne planteholds-kompetencer og lære om de didaktiske dimensioner der ligger i arbejdet med planter.

 

Hvordan kan man gøre plantehold mere interessant for børnene, så de kan holde deres fokus over en længere periode?

Med udgangspunkt i dette spørgsmål vil vi finde faglig inspiration til arbejdet med planter. 

 

 

I 2015 blev der af EVA gennemført en dybdegående kvantitativ undersøgelse: Natur og naturfænomener i dagtilbud - Stærke rødder og nye skud. I undersøgelsen blev et spørgeskema sendt ud til børnehaveledere og pædagoger, deres besvarelser giver et godt overblik over hvordan der arbejdes med læreplanstemaet “natur, udeliv og science” og hvilke udfordringer hhv. barrierer der forhindrer et mere fyldestgørende og målrettet arbejde.

 

2. b Vidensindsamling

 

Da vores samarbejds institution pt. er ramt af corona, har vi endnu ikke haft mulighed for et forbesøg. Som del af vores vidensindsamling vil vi gennemføre et interview med den pædagog, der i institutionen er ansvarlig for arbejdet med “natur, udeliv og science”. Herudover tager vi udgangspunkt i rapporten vi har fundet der beskriver problematikken omkring tilgangen til natur og naturfænomener i daginstitutioner godt og har relevant forskning med sig omkring faciliteter, understøttelser fra kommunen, pædagogernes viden om natur og naturfænomener og lederens input i læreplanstemaet. Derudover understøtter vi rapporten og vores egen undren og undersøgelser op med grundbogen og andre relevante undersøgelser som vi finder passende til emnet. Endvidere vil vi løbende benytte dokumentation i form af billeder fra aktiviteten, hvor vi vil spørge om tilladelse, også muligvis i forhold til lyd og/eller videooptagelser.

Literaturliste

 

Danmarks Evalueringsinstitut (2015). Natur og naturfænomener i dagtilbud. https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/natur-naturfaenomener-dagtilbud 

 

Edlev, L.T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk praksis, Munksgaard

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv, systime

 

KribleKrable (2022 7. Februar). Mikroforsker…. https://kriblekrable.dk/metoden/

 

Marín Murcia, J. P. & Martínez Ruiz-Funes, M. J. Froebel and the teaching of botany: the garden in the Kindergarten Model School of Madrid. Paedagogica Historica, 56, s. 200-216

 

Husen, M. (2015, 5. Januar) Det fælles tredje. https://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/